Parterne
Parterne i projektet
Der er fire store grupper af partnere, som har interesse i projektet. Det er foreningslivet i Korup og omegn, det er børneinstitutionerne og skolen, det er øvrige halv- eller heloffentlige aktører indenfor sundhed, fritid, skole og ældre, særligt kommunens sundheds- og ældrepleje i området og det er erhvervslivet og deres medarbejdere som aktører og som brugere.
Foreningerne deltager som typiske eftermiddags-, aften- og weekendbrugere med deres mange forskellige aktiviteter – idræt, musik, dans, teater o. lign. Børneinstitutionerne, skolen og Idræt Om Dagen er typiske formiddags- og tidlig eftermiddagsbrugere med behov og forpligtelser på idrætsaktiviteter, sundheds-, handicap- og ældreplejeaktiviteter.
Erhvervslivet som både dagtime- og aftenaktør (fysioterapi, motion på recept, kursus, konference, udstilling o. lign.) og som brugere i kraft af medarbejderordninger omkring træning, motion, velværeaktiviteter, samt ved deltagelse i eller arrangør af forskellige arrangementstyper.
Interessenterne
Som tidligere nævnt er mange involverede interessenter undervejs inddraget i forløbet. Herunder kan nævnes, samtidig med at der i bilag er opgørelser over de interesserede foreninger.
- KIF (Korup IF´s afdelinger)
- UIF (Ubberud IF´s afdelinger)
- Korup Skole
- Korup Skolefritidsordning (SFO)
- Forældreforeningen ved Korup Skole
- Ungdomsskolerne i området
- Dagplejerne i området
- Børnehaverne i området
- Korup Budo Kwai
- Korup-Ubberud folkedansere
- OK – klubben Korup
- Korup Blæserne
- Korup Scenen
- DHIF – Dansk Handicap Idræts Forbund
- Idræt om dagen (SIKO)
- DGI – Danske Gymnastik og Idrætsforeninger
- DIF – Dansk Idrætsforbund
- DBU – Dansk Boldspilunion
- DHF – Dansk Håndboldforbund
- DBF – Dansk Badmintonforbund
- Den fri Teaterforening
- Børneteatret Skægspire
- Odense Musikskole
- Ledernes Uddannelsescenter
De umiddelbare, kendte behov
Gennem hele projektforløbet har det været et krav, at kunne fremvise valide tal og beregninger, der kunne påvise et reelt behov for den påtænkte udvidelse i lokalekapaciteten, i forbindelse med opførelsen af Korup Kultur- & Idrætscenter. Derfor blev det tidligt klart at såvel de nuværende etablerede foreninger som de nye interessenter til projektet, måtte komme med kvalificerede bud på hvilket timetal, de fremadrettet kunne lægge beslag på. I den nedenstående beregning, der viser de dokumenterede behov er der således IKKE taget højde for timer der for den individuelle idræts vedkommende vil optimere brugen af dette center.

Den ovenfor viste beregning der er dokumenteret i vha. tilkendegivelser fra de involverede foreninger, fremviser herefter følgende belægningsprocenter. Det skal understreges at der i dette materiale alene er taget højde for lokaler der vedrører brugen af lokale gulv, i de nye træningssale og multihalsområder. Dvs. belægning i f.eks. motions- og fitnessområder, squash og terapiområder er ikke indregnet.

Høringsprocessen
I forbindelse med gennemgang af idéer og ønsker til kulturcentret var det væsentligt for initiativtagerne at inddrage så mange aspekter af brugergrupper som muligt, lige fra de lokale idrætsforeningers repræsentanter, udvalgte ungdoms- og børnegrupper i form af skolens elevråd, samt ungdomsrepræsentanter for de involverede idrætsforeninger, til andre foreninger og brugere i nærområdet. Der er i hele fasen derfor planlagt møder med interessenterne og som en endelig idékilde afholdes der i Koruphallen, 26. januar 2005 et samlet borgermøde for områdets beboere. Det har været væsentligt at alle grupper kunne fremkomme med idéer og ønsker, hvorefter disse naturligt er blevet debatteret og prioriteret i projektet. Se i øvrigt udtalelser fra interesserede foreninger i bilag.