Udskriv siden

Projektskitser

Projektplanlægningen

Under projektplanlægningen har det været væsentligt dels at kunne sikre det lange seje træk, vha. engagerede folk fra lokalområdet, dels at holde en god dialog med alle mulige interessenter. I den forbindelse blev der afgivet et kommissorium fra KIF´s hovedbestyrelse til hhv. styregruppen og byggeudvalget. Styregruppen blev bemandet med lokale folk fra dels skole og idrætsforening, samt folk med indsigt i det politiske liv, samt centrale folk i det lokale kommunikationsbillede. Haludvalget blev bemandet af folk fra de enkelte afdelinger i KIF samt KIF´s hovedbestyrelse, suppleret med folk fra skolen og skolens fritidsordning og hallens nuværende halbestyrer. Der blev udarbejdet interessentanalyser, behovsanalyser, udarbejdet tidsplaner m.m., som en sikkerhed for at styre projektet sikkert frem til præsentation og sikre fremdrift i det videre forløb.

Der er undervejs indhentet ekspertviden fra flere sider, bl.a. DGI, SIKO, involverede foreningsformænd i andre foreninger, arkitekter og ingeniører m.m. Det har været en klar plan undervejs i forløbet, ved selvsyn at se andre løsninger rundt omkring i landet. Bl.a. er der blevet foretaget besøg ved andre centre herunder Multihus Højen, Vejen Idrætscenter og Højbyhallerne.

Projektskitser

I forbindelse med udarbejdelsen af projektet er der udformet diverse skitser som illustration af mulige løsningsforslag til Korup Kultur- og Idrætscenter.

En gennemgående akse

Sammenhængen i de eksisterende og i de nye bygninger, i deres centrale strøm af mennesker, er tænkt i en akse gående fra den nuværende gang fra cafeteriaet til fodboldafdelingens omklædning, krydset af den nye multihals ganglinje fra en ny og ekstra indgang, til hovedindgangen, evt. i sammenhæng med Korup Skoles kommende nye indgangsparti. Der kan i forbindelse med opbygningen af aksen, udformes flere interessante og udviklende forslag til integrering med et sammenhængende indgangsparti til Korup Skole.

 

 

 

 




Forpladsen med den direkte indgang til foyer og opholdsrum giver en helt ny og oplagt mulighed for at skabe et imødekommende og repræsentativt indgangsparti for Korup Kultur- og Idrætscenter. Den viste situationsplan viser sammenhængen mellem det nye centerområde sammenholdt med skolens placering.

 

 

3 D Perspektiv Præstevej

3-D skitse, Korup Kultur- og Idrætscenter, fra Præstevej © Arkitekt Bent Dyreborg

 

Muligheder og begrænsninger i fremtiden

Selv med det nuværende oplæg til udvidelse af komplekset, er det stadig betydelige muligheder for udvidelser og knopskydninger på det område der er til rådighed nord for den nuværende hal. Det skal dog nok bemærkes at der for udendørs arealer, med den nuværende beliggenhed som en enklave mellem skolen og der omkringliggende parcelhusområder, hurtigt opstår begrænsninger i forbindelse med evt. senere ønsker omkring udvidelse af disse områder. Se i øvrigt situationsplanen under punkt 1.10.2.

Udnyttelsesgrad og behovsoversigt

Her skal stå lidt overslag omkring beregninger fra driftsbudgettet, behovsopgørelserne opstillet som udnyttelsesgrader, på forskellige tidspunkter.

Tids- og handleplan

Der har fra styregruppen og byggeudvalget været fastlagt og fulgt en overordnet tidsplan gennem hele projektet. Den seneste tidsplan kan ses i bilag punkt 1.13.4.

 

Hurtig links